Smedjer
Arkæologiske levn af smedjer giver sig oftest til kende i form af slagger i stolpehuller, affaldsgruber og i nogle tilfælde funktionslag/gulvlag. Ved undersøgelse med magnet vil der ofte kunne findes større eller mindre mængder hammerskæl og eventuelt slaggekugler. Gennem analyser af slagger, hammerskæl m.m. fra jordprøver kan man få en række oplysninger:

• Er fortolkningen som smedje korrekt?
• Hvilke processer foregik i værkstedet? (rensning af luppejern, smedning, svejsning, opkulning m.m.)
• Har der foregået andet metalarbejde (f. eks. Bronzestøbning) i værkstedet?
• Hvilken funktion har de enkelte anlæg i værkstedet haft (esse, ambolt m.m.)?
• Fund af genstande, halvfabrikata eller afhuggede stykker kan fortælle om den lokale smeds kunnen, samt hvilke smedetraditioner han arbejdede indenfor.

Herigennem kan man få et indtryk af smedjens karakter og specialisering (rensningssmedje, gårdsmedje/reparationssmedje, specialiseret værksted m.m.) , af den lokale smeds råmaterialer og tekniske kunnen samt forbindelser til traditioner i det øvrige Nordeuropa.

Den fysiske fordeling af affald i lag eller stolpehuller fortæller om værkstedets fysiske indretning, og kan i tilfælde af velbevarede funktionslag give detaljerede oplysninger om færdsel i og anvendelse af værkstedet. Desuden vil man i nogle tilfælde kunne afgøre hvorvidt værkstedet har været afgrænset af en fysisk væg eller om arbejdet blot har foregået under et tag.

Prøvetagning

Iagttagelser
Under udgravning bør trækulsholdige lag og stolpehuller undersøges med en kraftig magnet, med henblik på identifikation af hammerskæl, slagger m.m.. Bemærk, at det kan være meget svært eller umuligt at identificere hammerskæl i våd jord, specielt hvis den er leret. Desuden bør man være opmærksom på forekomsten af forglasset ler metaldråber m.m.

Ved gruber bør det bemærkes om fyldet er lagdelt, specielt om bundlaget adskiller sig fra det øvrige materiale. Der kan være tale om gruber hvori smeden har stået under arbejdet.

Prøver

Funktionslag/gulvlag
Da fordelingen af værkstedsaffald, i selv ensartet udseende lag, er meget ujævn, kan man under ingen omstændigheder nøjes med én jordprøve af et lag. Der bør derfor foretages en systematisk prøvetagning.

• Jordprøver bør tages i et kvadratnet, som ideelt har en sidelængde på 0,2-­‐0,3 m.
• Ved meget store flader/udsmidslag kan prøver tages for hver 0,5 til 1,0 m. Med så stor afstand kan der dog kun opnås en begrænset viden op placeringen af enkelte funktioner.
• Prøvetagning bør altid udstrækkes til et område uden for lagets/bygningens afgrænsning.

Jordprøver tages løst i pose. Gerne ca 1 liter; men størrelsen har mindre betydning, da det er meget vigtigt, at prøven kun indeholder materiale fra laget, og ikke fra undergrund eller eventuelle tilstødende lag. Derfor hellere 1 dl. ren prøve end 1 liter blandet.

Den systematiske prøvetagning gør det muligt, at starte med analyse af et mindre antal prøver for derefter at se mere detaljeret på områder af speciel interesse.

Gruber
Ved tydelig lagdeling tages der prøver fra de enkelte lag. Det er vigtigt, at prøverne kun indeholder materiale fra ét lag. Ideelt tages ca. 1-­‐2 liter; men ved tynde lag tages mindre prøver.

Kan der ikke erkendes en lagdeling, kan der tages prøver fra top, midt og bund af gruben.

Stolpehuller
Ved mistanke om at en bygning kan have rummet et værksted, tages der jordprøver fra alle stolpehuller. Ikke kun der hvor der konstateres hammerskæl eller lignende.

Fælles for alle jordprøver er, at der ikke bør tages noget fra jordprøverne ved flotering, magnet eller anden måde. Naturligvis med undtagelse af egentlige genstande. Det bør i så fald noteres hvilken jordprøve genstanden stammer fra.
Der er ingen særlige krav til prøvernes opbevaring. De må gerne tørre ud.

Jernstykker
Alle rustlignende klumper medtages, da de kan indeholde stykker af jern. Det bedste resultat opnås hvis jern ikke konserveres ved glødning før prøvetagning. Hvis det er nødvendigt af hensyn til genstandens bevaring, bør det dog gøres. Også efter en glødning kan der opnås mange oplysninger ved en analyse.

Oplysninger der medsendes

• Udgravningens navn og journalnummer
• Oplysninger om datering
• Planer visende de aktuelle anlæg i forhold til hinanden og til den øvrige udgravning.
• Snittegninger og beskrivelser
• Placering i forhold til kendt bebyggelse fra perioden.
• Evt. udgravningsrapport