Hvad er dendrokronologi ? Dendrokronologi eller årringsdatering er baseret på studiet af variationerne i træets årringe. Afhængig af de årlige variationer i klimaet danner træet tykkere eller tyndere årringe. Mønstret af smalle og brede årringe i træer der har vokset samtidig i en region vil derfor ligne hinanden meget. I Nordeuropa er årringe fra tusindvis af træer (både levende træer og træ fra historiske bygninger og fra arkæologiske fund) blevet målt, deres årringskurver er blevet sammenlignet med hinanden og dateret. Dette materiale er for mange nordeuropæiske regioner blevet sammenlagt til grundkurver, som er baseret på et gennemsnit af årringsbredden år for år. Det er disse grundkurver, der er det basale redskab ved datering af nye fund. I Norden udføres dendrokronologisk undersøgelse hovedsagelig på egetræ og fyrretræ.

Hvad kan dendrokronologi anvendes til i kulturhistorisk sammenhæng ?
Dendrokronologien bruges til at belyse hvornår træer, som har været brugt til tømmerkonstruktioner eller til genstande er blevet fældet, og hvor træet oprindeligt har groet (proveniens).

Da konstruktioner af tømmer har krævet hyppig vedligeholdelse, er det mest hensigtsmæssig at undersøge flere emner fra samme konstruktion, så man er sikker på at man får dateret hvornår strukturen er opført, og at genbrug samt reparationstømmer bliver identificeret. Datering af flere prøver fra sammen anlæg vil desuden give et detaljeret billede af konstruktionens anvendelsesperiode, og det kan endvidere afsløre om konstruktionen er bygget af et homogent materiale (dvs. fra det samme område), eller om træet er hentet fra flere lokaliteter/regioner.

Handel med forskellige vigtige produkter af træ steg i Nordeuropa fra 1350'erne og frem. Tømmeret vil derfor ikke nødvendigvis stamme fra træer, der har vokset i det område hvor konstruktionerne og genstandene findes.

Hvornår kan dendrokronologi anvendes, krav til prøvematerialet
For at opnå et optimalt dateringsresultat er det hensigtsmæssig at alt tømmeret med over 80 årringe, forsøges dateret. Det kan også lade sig gøre at datere prøver med færre årringe, hvis de er en del af en større gruppe med mange årringe. Hvis bark eller barkkant er bevaret på prøven kan fældningstidspunktet for træet bestemmes til et præcis kalenderår.

Materialets og metodens begrænsning /usikkerhed
Tømmer består i grov forstand af kerneved, splintved og bark. Når bark eller barkkant er bevaret kan det tidspunkt hvor træet er fældet dateres indenfor et kalenderår. Hvis træet er blevet bearbejdet til bjælker, planker eller andet kan barkkanten være blevet fjernet, men hvis splintveddet, som ligger lige under barken, stadig er bevaret kan fældningstidspunktet for egetræ bestemmes til inden for en ca. 20 års periode. Hvis der kun er kerneved bevaret kan fældningstidspunktet bestemmes til efter et omtrentligt årstal.

Splintved på fyrretræ varierer en del og det er vanskeligt at identificere med sikkerhed. Hvis barkkanten ikke er bevaret, vil fældningstidspunktet blive sat til efter den sidste bevarede årring.

Det er en forudsætning for en dendrokronologisk datering, at der findes grundkurve for den region, hvor træet har vokset. 

Ikke alle prøver kan dateres idet træets vækst kan være påvirket af faktorer som giver en udaterbar årringsmønster. Angreb fra oldenborrebillen, som får træet til at danne en ret smalle årring hver tredje eller fjerde år, kan gøre den dendrokronologiske prøve umuligt at datere.

Prøveudtagning og opbevaring

Hvordan udtages prøver
Dendrokronologisk analyse kan gennemføres på både vanddruknet, udtørret og konserveret træ.

En skive af tømmeret udsaves til dendrokronologiske undersøgelse. Hvis der er bark på prøven kan træets fældningsår nøjagtigt angives. Hvis der er splintved bevaret kan fældningstidspunktet angives med stor nøjagtighed. Splintved sidder lige under barken og udgør de yderste ca. 20 årringe i det levende træ. Det kan ses som en lysere zone langs yderkanten og kan være meget blød. Der må derfor udøves den største forsigtighed ved udtagningen af prøven, så træets yderside ikke lider overlast. Sørg for at prøven udtages, hvor der er splintved og ingen knaster. Når skiven er savet, så kig på årringene. Den bedste dendro-prøve fås hvis træet har vokset regelmæssig. Hvis årringene er uregelmæssige, så sav om muligt en til skive et andet sted langs tømmeret.

Det er bedst at udtage dendro-prøven ind gennem det sted hvor barken eller kanten er bevaret. En skive på ca. 2 cm´s tykkelse saves gennem hele træet. Hvis træet er skrøbelig kan en tykkere skive tages, så der ikke er fare for at materialet falder fra hinanden. Det er ikke et problem at skiven knækker – delene kan som regel stadig bruges.

Tæl årringene. Det er ikke træets/tømmerets dimensioner, men antallet af årringe i den enkelte prøve, som er afgørende for om prøven kan dateres. De bedste muligheder for et godt resultat opnås med prøver med over ca. 100 årringe. Sandsynligheden for at datere prøver med færre end 100 årringe falder jo færre årringe der er. Prøver med færre end 60 årringe er mindre egnet til dendrokronologisk analyse, hvis der er enkelte prøver med få årringe blandt prøver fra samme konstruktion kan det dog lade sig gøre.

Det afgørende er ikke størrelsen på tømmeret, men antallet af årringe. En tøndestave kan for eksempel, være lavet af træ med meget smalle regulære årringe. Fældningstidspunkt og oprindelsesområde for træ fra mange arkæologiske fund af tønder er med succes blevet bestemt.

Udtagning af prøver

Vandmættet træ
Det er bedst at udtage prøver fra vandmættet træ ved at save skiver ud.

Tørt træ
Prøver fra tørt tømmer (f.eks. i historiske bygninger, kirkeinventar mm.) udtages som regel med bor, således at det kun er nødvendigt at lave et lille indgreb i træet. Dendrokronologer har adskillige slags bor til formålet, og de udfører som regel prøveudtagningen.

Nondestruktiv prøveudtagning – Under gunstige forhold er det muligt at udføre dendrokronologiske undersøgelser uden indgreb.

Identifikation af egetræ
Bestemmelsen af egetræ kræver en vis rutine, som det dog skulle være muligt at opnå relativt hurtigt. Hvis man ikke er sikker på træets art, kan prøven tages, og identifikationen kan udføres af dendrokronologen.

Iagttagelsen foretages på et tværsnit eller frisk brud og kan under normale forhold foretages med det blotte øje.

Egetræ hører til de ringporede træarter dvs., at der i hver årring let kan erkendes to vækstperioder; dels de meget store og tydelig vårkar som dannes i maj-juni, og dels sommerveddet der dannes senere på sommeren. I sommerveddet er karrene tydeligt meget mindre end vårkarrene. Årringene kan skelnes som bånd, der ligger i koncentriske ringe omkring træets marv. De store vårkar kan ses med det blotte øje som rækker af små runde huller/prikker ved starten af hver årring. Egetræ har endvidere tydelige marvstråler - tynde linier, som løber radialt ud fra marven. Disse marvstråler i egetræ er så store at de kan tydeligt ses med det blotte øje, (se skematiserede illustration).

Identifikation af fyrretræ
Fyrretræ fremstår lysere i farven, og kan ofte lugte stærkt af harpiks. I tværsnittet fremstår årringene som uafbrudte koncentriske ringe af lysere og mørkere bånd. Der er ikke et markant farveskifte fra kerneved til splintved, men de yderste ringe er ofte meget skrøbelige. Hvis tømmeret/prøven begynder at spalte ved udtørring eller når det flyttes, splitter det langs årringene (som løgringe), så yderkanten skal behandles forsigtigt. Hvis der er områder hvor barken er bevaret så udtag prøven der.

Hvordan emballeres, opbevares, evt. bearbejdes prøverne ?
Prøven kan med fordel pakkes ind i husholdningsfilm, derved bevares fugten i prøven, og så behøver man ikke at hældes vand ned i plastikposen. Prøverne skal opbevares køligt, de kan evt. fryses hvis de skal opbevares i længere tid. Hvis prøverne er udtaget fra træ, der skal returneres og konserveres, er det meget vigtigt, at der tydeligt angives, at prøven skal holdes fugtigt. Når dendroundersøgelsen er færdig, magasineres prøverne nemlig sædvanligvis ved at lade dem tørre.

Strategier for prøveudtagning
Tømmer har altid været et af de vigtigste materialer til byggeri. Tømmerkonstruktioner skulle vedligeholdes med jævne mellemrum. Derfor har tagværk, fundering, dæmningsanlæg, mølleanlæg, havne, skibe mm., som regel været repareret, genbygget og/eller renoveret flere gange gennem deres brugstid. Det bedste strategi er at få analyseret alle egnede tømmerdele, således at hele konstruktionens kronologiske og resursemæssige historie opfanges.

Under gunstige forhold er det muligt at udføre dendrokronologiske undersøgelser uden indgreb. Det afhænger af emnet, så spørg derfor om disse muligheder.

En detaljerede beskrivelse af dendrokronologi henvises f.eks. til

http://dendro.dk/dendro-dk_files/timber%20trade%20and%20treerings.pdf