Laganalyser
En laganalyse er en detaljeret undersøgelse af hvad et lag indeholder, og hvordan det er opbygget, dvs. en kombination af en jordartsbestemmelse og en beskrivelse af laget genese.
 
Hvornår kan laganalyser anvendes?
Detaljerede laganalyser anvendes både på naturlige, kulturpåvirkede og menneskeskabte aflejringer, ofte i kombination med andre typer af naturvidenskabelige analyser som pollen- , makrofossil- og materialeanalyser.
 
Hvad kan laganalyser anvendes til i kulturhistorisk sammenhæng?
Fra de kulturpåvirkede og menneskeskabte lokaliteter kan lagene være meget komplekse, da de kan bestå af flere naturlige og kulturbetingede elementer, der ofte er allokotont aflejret. Dertil kommer at de enkelte komponenterne kan optræde i mange forskellige sammenhænge, men med vidt forskellig betydning. Hver type af de efterladenskaber og aktiviteter, der har forårsaget aflejringen, har specielle karakteristika, som ofte kan iagttages ved en detaljeret laganalyse.
Detaljerede laganalyser anvendes i mange arkæologiske sammenhænge både fra de våde aflejringer, hvor det uforkullede organiske materiale er bevaret, og fra aflejringer på tør bund hvor der ofte kun er bevaret mineraliserede spor af det organiske materiale f.eks. rødder, samt svært nedbrydelige elementer som trækul, brændt ler og lignende.
Ved detaljerede laganalyser er det f.eks. muligt at se om et anlæg har stået åben i længere eller kortere tid, om materialet er omlejret eller det det er afsat kontinuerligt på stedet over en tid, om der har været vandpåvirkning, om laget er afsat på en eksponeret flade, om der har været afgravninger, om der har været vækst i laget o.s.v., men det er desuden muligt at erkende forskellige typer af aflejringer f.eks. typer af dyrefækalier, humane fækalier, strandengstørv og andre typer af tørv, aktivitetslag efter handel, håndværk, rester af ovnkonstruktioner o.s.v.
 
Kombinationsanalyser
Fra de våde aflejringer f.eks. fra byerne, hvor lagene kan bestå af flere faser, og/eller være meget sammensatte med forskellige typer aflejringer i samme lag, kombineres laganalysene som nævnt ofte med andre typer af analyser. Ved kombinationsanalyser fås en større detaljeringsgrad om lagets dannelse og funktion, men  tolkningen af frø, pollen og o.a.  bliver tillige mere specifik, da en forudgående laganalyse giver mulighed for at udtage delprøver til de respektive analyser i de enkelte typer af aflejringer i laget.
Eksempelvis kan nævnes et lag der var afsat i vand. Laget indeholdt både gytje fra de vandfyldte perioder, og forskellige typer af rødder fra flere kortere eller længerevarende tilgroningsfaser. I gytjen i den nederste del af laget var der fragmenter af plantestængler samt frø og pollen fra rødning af hamp. Herefter sås en kortvarig tilgroning, hvor vandstanden har været lavere. Herefter steg vandstanden igen, og der blev afsat gytje med fragmenter af strå, men her bestod indholdet af frø fra græslandsarter og der var parasitter fra indvoldsorm fra kreaturer,  d.v.s. at i denne fase har anlægget været forurenet med dyrefækalier. Anlægget havde herefter stået åben i en lang periode med tilgroning af sumpplanter, og der sås ingen tegn på kulturpåvirkning. Hele laget var 12 cm højt, og det virkede umiddelbart helt homogent. Hvis  der kun var blevet udtaget en enkelt prøve til pollen fra et sådant lag, ville den kun repræsentere en af hændelserne, og var der udtaget en enkelt prøve til makrofossilanalyse, ville man have fået en sammenblanding af materialet fra alle smålagene inkl. det tilførte materiale,  hvilket havde gjort det vanskeligt at relatere de enkelte komponenter til de respektive hændelser og faser.  

 
Fra de tørre aflejringer kan som eksempel nævnes brandtomter.
Fra velbevarede brandtomter vil det nederste lag repræsentere gulv-, og smudslag, hvor smudslagene indeholder materiale der er spildt i forbindelse med aktiviteter inde i huset, mens selve gulvlaget kan indeholde materiale der ikke er afsat i husets funktionstid. Ved en brand vil der ovenpå smudslaget afsættet et lag af de hurtigt brandbare materialer fra rummet, inkl. oplagret materiale. Eksperimenter fra Lejre forsøgscenter har vist, at taget vil kollapse meget hurtigt efter branden har bredt sig. Materialet fra tagdækningen vil derfor være det næste lag der afsættes. Væggene vil stå tilbage relativt upåvirket af branden. Med tiden vil disse kollapse og aflejres oven på brandlaget og/eller ved siderne af huset. Da materiale fra brandtomter er helt unikt, og en vigtig reference når vi skal tolke de mere fragmentariske spor der normalt er bevaret, er det vigtigt, at de enkelte lag afskilles inden der indsamles prøver til de andre typer af analyser, så de respektive prøver kun indeholder materiale fra en hændelse.
 
Metodens begrænsninger
Bevaringsforholdene er de største begrænsning for succes med en laganalyse. På tørt bund vil det organiske materiale som regel ikke være bevaret, vil derfor ofte få en mindre detaljeringsgrad.
Hvis lagene ikke har ligget forseglet eller ikke har været konstant vandmættede, vil der have været aktivitet af orme og andre dyr. Aktivitet af orme og andre dyr forårsager at materialet i lagene  bliver opblandet så de oprindelige aflejringsmønstere ikke længere kan erkendes.
 
Udtagning af prøver til laganalyse
Profiler
Fra profiler udtages prøverne i sammenhængende blokke med længde, bredde, og højde på 15 cm x 15 cm x 15 cm. Prøven skal i højden indeholde de lag der ønskes undersøgt, men da både de overliggende og underliggende lag kan have betydning i forbindelse med tolkningen medtages disse i prøveserien. Det desuden er vigtigt at de øverste 5-10 cm af undergrunden er med i prøven, hvis lagserien ligger tæt på undergrunden.
Prøvesøjlen kan evt. deles i mindre blokke, så de er mere håndterlige.
Det er nemmest at udtage blokprøverne, hvis de først graves fri på 3 sider. Man kan evt. lade en blok stå ud fra profilen, så prøven kun skal skæres fri på bagsiden, alternativt hugges der fri på begge sider af jordsøjlen.
 
Flader
Ved fladeudgravninger, singlekontekst, systematisk indsamling af prøver fra gulvlag o. lign. hvor der ikke er profiler, kan der udtages en blokprøve pr. lag, men hele laget skal med i prøven.
Fra flader er der nemmest at anbringe en plade på det sted man vil udtage prøven, og så grave fri rundt om den. Hvis lagene er meget sandede eller løse kan de understøttes af en hård plade af vandafvisende materiale, f.eks. plexiglas, eller en flise.
 
Emballering, opbevaring
Hele prøven og den evt. understøttende plade vikles straks godt ind i vitawrap (5‐6 lag). Vitawrappen skal sidde stramt, så den holder på prøvens form og fugt. Prøvens oprindelige orientering mærkes med top/bund, man kan evt. markere den lagdeling, der er anvendt på profiltegningen udenpå prøven. Stedet hvor prøven er udtaget markeres på den relevante tegning.
 
Vejledende strategier for prøveudtagning
Som nævnt ovenfor kan de tilstødende lag og selve laggrænserne have betydning for tolkningen af et enkelt lag, det er derfor vigtigt, at der udtages hele serier af prøver.
Fra lange profiler kan det være en fordel at udtage flere serier af prøver, da der kan være variationer i lagene i forhold til deres udstrækning. Fra grøfter, hvor man ønsker at undersøge om grøften har stået åben i længere eller kortere tid, anbefales det at der udtages prøver et par steder i grøften.