Som metode til bortskaffelse af de døde dominerede ligbrændingen igennem flere faser af Danmarks fortid. Fra ældre bronzealder og indtil romersk jernalder – en tusind år lang periode – var ligbrænding enerådende. Selvom brændte knoglerester ikke altid kan vurderes antropologisk med henblik på præcis demografi, vil det, hvis der er tale om en barnegrav, næsten altid kunne bekræftes ved antropologisk undersøgelse, med mindre skeletmaterialet er i ekstremt dårlig forfatning. For de voksnes vedkommende er det ofte også muligt at vurdere alder inden for en bred ramme og i nogle tilfælde køn. I enkelte tilfælde vil det også være muligt at se spor efter traumer eller sygdom. Derudover kan en analyse give adskillige andre vigtige arkæologiske informationer, om f.eks. bålets størrelse eller intensitet, om rituelle handlinger foretaget med de brændte knogler både før, under eller efter brændingen og ikke mindst om andelen af dyreknogler i forhold til menneskeknogler1-‐2.
Når det drejer sig om brændte knogler er det af vital betydning at den arkæologiske kontekst bliver inddraget i analysen2. Derfor er det en stor fordel at osteologen/antropologen altid have adgang til udgravningsrapporten.
Begrænsninger
Bevaringsforhold: I tilfælde af dårlige bevaringsforhold kan skeletmaterialet være uanvendeligt i en antropologisk undersøgelse. Spørgsmålet om, hvornår et materiale bliver så lille eller så dårligt bevaret, at det ikke har en videnskabelig værdi, drøftes bedst med en antropolog – eventuelt ud fra et fotografi.
Udgravning af den enkelte ’kontekst’
Anlæg, som indeholder brændt skeletmateriale bør helst tages op i præparat og udgraves efterfølgende3.
For brandgrave eller brændte ben fundet i andre sammenhænge er det vigtigt, at de brændte knogler beskadiges mindst muligt under udgravning og optagning, f.eks. bør vandsoldning og opblødning af jordblok eller hele graven i vand undgås.
Registrering og beskrivelse
Registrering:
Brændte knoglers udsagnsværdi kan være stærkt påvirket af mange ting bl.a. konteksttype, tafonomiske processer, øvrige forstyrrelser og udgravningsmetode, så de i tabel 1 nævnte punkter bør noteres.
Derudover kan det være en god idé at dokumentere udgravningen fotografisk og/eller beskrive de farvevariationer der kan observeres undervejs. Mange af disse farver forsvinder nemlig let senere, da det ofte er de mest porøse knogledele der er sort-‐, blå-‐ eller rødbrændte. Tag især gerne fotos af disse farvevariationer, hvis det skønnes at de pågældende knogledele ikke overlever vask og/eller transport.
Tabel 1 – Konteksttype
| 1 | Ligbål | Med brændt skeletmateriale in situ eller forstyrret/omrodet. Findes sjældent! |
| 2 | Urnegrav | Urne med brændte knogler samlet fra et ligbål. |
| 3 | Benhov/ Benhobgrav | Brændte knogler placeret løst i grav eller i (ikke bevaret) organisk beholder. |
| 4 | Urnebrandgrube |
Urne med brændte knogler i grube med rester fra ligbål. |
| 5 | Benhob med bållag | Brændte knogler placeret løst i grav eller i (ikke bevaret) organisk beholder i grube med rester fra ligbål. |
| 6 | Brandplet/ Brandpletgrav/ Brandgrube (defineres oftest efter størrelsen) | Grube med rester fra ligbål, herunder brændte ben i større eller mindre mængder. |
| 7 | Trækulsplet | Grube med mulige rester fra ligbål, men aldrig brændte ben! |
| 8 | Re-‐deponeret materiale | Overskydende materiale fra ligbrændingen (herunder knogler). |
| 9 | Tom grav (kenotaf) | Brandgrav uden brændte ben. Konteksttype uvis. |
Optagning
Under optagningen af knogler er det vigtigt, at knoglen graves/børstes fri, så det undgås at den brækker over, når de forsøges løsnet, samt at ingen knogler overses. Der kræves især opmærksomhed omkring knoglernes led-‐ender, ved knogler med særlige kendetegn, tænder med krone/emalje, som i ekstremt få tilfælde er bevaret.
De brændte ben optages og samles gerne i en pose eller kasse som kan indeholde alle de brændte ben fra graven. Benyttes der plastikposer, bør man være særlig opmærksom på at holde poserne åbne, så fugt fra jorden kan fordampe. Knoglerne kan mugne og smuldre, hvis de skal ligge længe, inden de bliver rengjort.
Kassen/posen påføres akronym, journalnummer, gravens nummer samt konteksttype.
Inden knoglerne sendes til museet eller konserveringsafdeling, bør det overvejes om graven burde sendes til CT-‐scanning, som en del af registreringen. Dette kan være en fordel ved hele urner eller grave optaget i præparat af en håndterlig størrelse.
Rengøring
Vask af brændte knogler før analyse tilrådes ikke eftersom knoglen risikerer at fragmentere yderligere. Tørbørstning eller, i særlige tilfælde, forsigtig afskrabning af jorden ved morfologiske kendingstegn er at foretrække. Det kan dog være et problem i leret jord, hvor forsigtig vandsoldning tilrådes.
Prøveudtagning
Da brænding allerede ved 3-‐400o nedbryder kollagen i knoglerne er mange naturvidenskabelige undersøgelser af brændt skeletmateriale ikke mulige i dag. Dog er det nu blevet muligt at 14C datere brændte knogler, der er brændt ved tilstrækkelig høj temperatur.4-‐ 5 Fyldjorden bør altid gemmes og undersøges for makrofossiler og andet materiale; se temaark for dette.
Litteratur:
1McKinley, J.I. & Bond, J.M. (2001). Cremated Bone. In Brothwell, D.R. & Pollard, A.M. (eds.). Hansbook of Archaeological Sciences. New York, p. 281-‐299.
2Whyte, T.R. (2001) Distinguishing Remains of Human Cremations from Burned Animal Bones. Journal of Field Archaeology, vol. 25(3/4); s 437-‐448.
3McKinley, J.I. (2004) in Brickley, M. & McKinley, J.I. (eds). Guidelines to the standards for recording human remains. IFA paper no. 7. BABAO: U.K.
4Lanting, J.N., Aerts-‐Bijma, A.T. & van der Plicht, J. (2001). Dating of cremated bones. Radiocarbon 43:249-‐254.
5Olsen, J., Hornstrup, K.M., Heinemeier, J., Bennike, P. & Thrane, H. (2011). Chronology of the Danish Bronze Age based on 14C dating of cremated bone remains. Radiocarbon 53(2), 261-‐ 275.