NatArk  inviterer til endags Workshop i Aarhus, hvor en vifte af de nyeste resultater vil blive præsenteret. Der vil desuden være mulighed for faglige diskussioner med foreningens medlemmer. Alle interesserede er velkomne. Klik på billedet for at se invitationen
 
 
 
 
 
 
 

Program
9.30-10.00    ANKOMST, REGISTRERING & KAFFE
 
10.00-10.10  Velkomst ved Annine Moltsen (formand for NatArk) samt praktiske bemærkninger.
 
FYSISK ANTROPOLOGI OG ISOTOPER
(Chairman: Niels Lynnerup)
 
10.10-10.30 Marie Louise Jørkov       Kost og tandsygdomme gennem industrialiseringen i København
 
 
10.30-10.50  Charlotte Primeau              Helbredet under opvæksten som set på det voksne skelet
 
 
10.50-11.10  Karin M. Frei et al.            Ny metode til at bestemme proveniens af brændte ben - en helt ny verden af muligheder
 
DATERING
(Chairman: Karin Magarita Frei)
11.10-11.30  Bente Phillipsen                 300 hektar undersøges på atomart niveau – Naturvidenskabelig arkæologi ved forundersøgelserne for Femern-forbindelsen
 
11.30-11.50  Bente Philipsen                  Grubekeramikkens kontakter over Kattegat –  naturvidenskabens muligheder og udfordringer
 
 
11.50-12.30  Jan Heinemeier                 Oplæg om MV Tandetron Compact AMS system & rundvisning 
  
12.30-13.30  FROKOST
 
DATERING (fortsat)
(Chairman: Karin Magarita Frei)
 
13.30-13.50  Marie Kanstrup                 Efteranalyse i OxCal af store serier af dateringer fra samme lokalitet - i teori og praksis.
 
 
13.50-14.10  Poul Erik Lindelof              Optisk Stimuleret Luminescens - en arkæologisk daterings- metode illustreret med bl.a. dateringer af palæolitiske stenredskaber fra Marokko
 
DENDRO & VEGETATIONSHISTORIE
(Chairman: Anne Birgitte Gotfredsen)
 
14.10-14.30    Aoife Daly                        Samme alder, forskellige verdener – to skibe med last fra det 17. århundrede sammenlignet
 
14.30-14.50    Claudia Baittinger & Niels Bonde           Flere hundrede prøver. Hvad betyder det?
Dendrokronologiske undersøgelser af prøver  fra udgravning i Århus, Clemensborg
 
14.50-15.10  Renée Enevold                    Using NPP’s in fossil landscapes to investigate prehistoric land utilization
 
15.10-15.25  KAFFEPAUSE
 
METALLURGI
(Chairman: Anne Birgitte Gotfredsen)
 
15.25-15.45  Arne Jouttijärvi                  Digler og forme - Metalstøbning fra bronzealder til middelalder
 
15.45-16.00  Arne Jouttijärvi                  Udvindingsovne og smedeteknologi
 
16.00-18.00  PAUSE & NATARK GENERALFORSAMLING
 
18.30             MIDDAG PÅ INSTITUTTET
 

Abstracts
 

Kost og tandsygdomme gennem industrialiseringen i København
Marie Louise Schjellerup Jørkov, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet
I forbindelse med anlæggelsen af den nye metro-city ring stod Københavns Museum for udgravningerne af den Norvestlige del af Assistens Kirkegård, afdeling G, ved Nørrebros Runddel i København. Afdeling G tilhører Trinitatis Sogn og blev åbnet for begravelser i 1805 frem til 1990’erne. I den anledning blev der foretaget antropologiske undersøgelser af skeletterne. Det er det største antropologiske studie på postmiddelalder skeletmateriale i Danmark og repræsenterer den industrielle periode der på mange måder havde stor indflydelse på både kost og sundhed. I alt blev der udgravet 475 grave, hvori 854 skeletter blev fundet in situ. Af de skeletter var 434 i så god bevaringstilstand, at der kunne foretages detaljeret registrering af bl.a. tændernes status. Den industrielle periode er en historisk veldokumenteret periode, hvor sukker blev en almindelig importvare, forarbejdet og kalorierig føde var almindeligt og hvor tandhygiejnen ikke var optimal. Forekomsten og fordelingen af tandsygdomme mellem køn, aldersgrupper og sociale lag vil her blive diskuteret i forhold til kosten og den industrielle periode i København.

Helbredet under opvæksten som set på det voksne skelet
Charlotte (Charlie) Primeau, Antropologisk Laboratorium, København Universitet
For at kunne vurdere helbredet under barndommen og vurdere effekten af helbred på morbiditeten senere i livet er det nødvendigt at inddrage sygdomme, som efterlader permanent evidens på skelettet og dermed kan ses på det voksne skelet, men som er opstået som følge af sygdomme under opvæksten. Tre sygdomsmarkører opfylder disse kriterier, nemlig mellemørebetændelse, Harris linjer og emaljehypoplasi. Disse tre udvalgte sygdomsmarkører skaber permanente eller semipermanente osteologiske forandringer på skelettet og kan dermed give et unik indblik i helbredsbetingelserne under opvæksten, som kan aflæses på det voksne skelet. Alle tre sygdomsmarkører er multifaktionelle, hvilket betyder, at de alle beretter om generelle opvækstbetingelser frem for specifikke sygdomme. Dette tillader at klarlægge den generelle morbiditet i arkæologiske populationer og anskueliggøre ligheder og forskelle mellem populationer i form af helbredsmæssige forhold fra det omgivende miljø. Dette projekt kan dermed analysere helbredet i børneårene for arkæologiske populationer og dermed frembringe en komparativ analyse for forskellige populationer. Projektet undersøger to middelalderlige populationer fra Randers, en land- og en bypopulation og sammenligner forekomsten og frekvensen af de tre nævnte helbredsmarkører. Landpopulation anses som lavstatus og bypopulationen, fra en klosterkirkegård, anses som højstatus. Resultaterne viser en forskel mellem de to population som ikke er statistisk signifikant, hvilket sandsynligvis skyldes de små populationsstørrelser. Dog er en trend klar, med højere forekomst af sygdomsmarkøerne for bypopulation, på trods af dennes formodet højere status. 
 

Optisk Stimuleret Luminescens - en arkæologisk dateringsmetode illustreret med bl.a. dateringer af palæolitiske stenredskaber fra Marokko
Poul Erik Lindelof, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet & Nordisk Laboratorium for Luminescensdatering, Århus Universitet
Luminescensdatering har været brugt siden 1980erne. Metoden baserer sig på den naturlige radioaktivitet i jorden, der eksisterer valenselektroner til metastabile tilstande i kvarts’ eller feldspats elektroniske energigab. Man skelner mellem termoluminescens og optisk stimuleret luminescens, hvor de besatte tilstande efterfølgende affolkes ved hjælp af henholdsvis opvarmning eller lyspåvirkning. Affolkningen af tilstandene giver anledning til lysudsendelse. Ved at måle styrken af det udsendte lys og relatere det til den radioaktive påvirkning, som kvarts og feldspat har fået i jorden, bestemmes alderen af jordlaget.
Optisk stimuleret luminescens (OSL) har i løbet af det seneste årti udviklet sig til en særlig vigtig dateringsmetode.  Dette skyldes, at der nu er udviklet procedurer, der sikrer stor pålidelighed og en nøjagtighed på 5-10%. Metoden måler, hvor længe kvarts- eller feldspatkornene har ligget i jorden uden adgang til sollys eller opvarmning. Altså, hvis et artefakt (f.eks. en stenøkse) findes i et stratigrafisk jordlag, kan lagets alder og dermed artefaktets arkæologiske alder bestemmes. Metoden tillader aldersbestemmelse i et tidsrum, der kan være fra nogle få hundrede år til flere hundrede tusinde år.  Metoden er naturligvis også af betydning for geologisk aldersbestemmelse.
 I mit foredrag vil jeg fortælle om de nødvendige målinger og procedure, der fører til aldersbestemmelsen. Metoden er ikke afhængig af tilstedeværelsen af kulstof-14 indlejret fra atmosfæren og ej heller afhængig af tilstedeværelsen af vulkanske lag som f.eks. ved Argon-Argon dateringsmetoden. Jeg vil give eksempler fra litteraturen på datering af stratigrafiske jordlag eller direkte datering af keramik eller mursten. Det er også muligt at undersøge, på hvilke tidspunkter f.eks. en kvartsit- eller en granitsten har ligget i sollyset, og hvor længe den har været begravet. Jeg vil give eksempler på mine egne dateringer af palæolitiske stenredskaber fundet i sandlag i Marokko.

Digler og forme - Metalstøbning fra bronzealder til middelalder
Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry
Analyser af flere fund af digler og fragmenter af støbeforme fra bronzealderen giver et indblik i den bevidste brug af ler med forskellige egenskaber og magring til forskellige formål. Desuden kan analyser af dråber af metal og andet metalaffald fra støbeprocessen fortælle om hvor metallet kom fra. Disse analyser kan eventuelt kombineres med analyse af blyisotoper.  Undersøgelserne har også vist, at bronzealderens metalteknologi var mere avanceret end ofte antaget.
De sidste års arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser, ikke mindst i middelalderens byer, har kastet nyt lys over et hidtil næsten upåagtet område, nemlig de forskellige legeringstraditioner og fremgangsmåder, som blev anvendt ved støbning af kobberlegeringer og ædelmetaller. Fundene har blandt andet afsløret en støbemetode, som ikke tidligere har været identificeret i det arkæologiske materiale, men som sandsynligvis har været almindeligt udbredt. Metoden er dog beskrevet af Vannoccio Biringuccio i hans bog "the pirotechnia" fra 1540. Smeltningen af metallet foregår her i en stor åben ”skål” af almindeligt ler, der også rummer det trækul, som bruges som brændsel. Metoden trækker på denne måde tråde tilbage til bronzealderens støbeteknik. Til Biringuccio-teknikken er knyttet en helt specifik legeringstradition, og den har sandsynligvis været brugt til større genstande som gryder, mortere og kirkeinventar.
Til støbning af mindre genstande af kobberlegeringer og ædelmetaller blev anvendt digler. De kunne være fremstillet af lokalt ler, men specielt til ædelmetaller brugtes importeret, ildfast ler. I senmiddelalderen var det oftest færdige digler, som blev importeret, og undersøgelserne har påvist digler fra nogle af de centrale områder for digelproduktion i Europa. Specielt udbredt synes digler fra Hessen at være. Området var da også centrum for en masseproduktion af digler, som dog samtidig var af den ypperste kvalitet.
Et andet digelproducerende område var Bayern, hvorfra der også er identificeret digler i de danske fund. Desuden har flere digler og andre genstande, på baggrund af naturvidenskabelige analyser, kunnet forbindes med alkymi. Der er således fundet spor af fremstilling af saltsyre allerede i 1500-tallet og af at man har omdannet kobber til et sølvlignende metal ved hjælp af arsenik.
 

Udvindingsovne og smedeteknologi
Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry
Nyere undersøgelser af ovndele og slagger fra jernalderens jernudvindingsovne, har givet basis for overvejelser med hensyn til den typologi og rekonstruktion af ovnene, som vi normalt arbejder med. Desuden er en helt ny ovntype dukket op.
Analyserne giver også et indblik i funktionen og anvendelsen af ovnene, bl. a. har det i flere tilfælde været muligt at udskille grupper af ovne, som må have været brændt med dele af samme portion malm, og derved få et indtryk af produktionen i en sæson.
Kemisk analyse af udvindingsslagger danner også basis for den udvikling som, også internationalt, sker med hensyn til proveniensbestemmelse af jern. Grundlæggende er bestemmelserne stadig baseret på sammenligning af udvindingsslaggerne med slaggeindeslutninger i jernet, men et større referencemateriale og brugen af multivariabel statistik giver mulighed for en mere fintmasket og sikker kortlægning af produktionsområderne, og en mere troværdig behandling af data.
Anvendelse af systematisk prøvetagning og analyse af materiale fra stolpehuler, anlæg og funktionslag, har givet nye muligheder for at opnå detaljeret viden om funktionen og indretningen af fortidens smedeværksteder. Et større antal systematisk udtagne prøver vil således ikke blot kunne give oplysninger om hvilken typer håndværk, som har fundet sted, men også om den fysiske indretning af værkstedet. Der kan her være tale om placering af ildsted, ambolt, trækulslager og andre funktioner, samt i nogle tilfælde indikationer af om værkstedet har været forsynet med faste vægge eller blot placeret under et halvtag eller lignende. Desuden vil graden af nedknusning, som f. eks trækul har været udsat for vil, sammen med spredningen af andre typer affald, kunne fortælle om håndværkernes færdsel i rummet.
Kemisk analyse af affald som hammerskæl og slaggekugler vil desuden bidrage med mere detaljeret viden om de processer som fandt sted. Det kan således afgøres hvorvidt der i en smedje rensedes luppejern, og hvorvidt smeden beherskede og udnyttede teknikker som svejsning og opkulning. 
 

Samme alder, forskellige verdener – to skibe med last fra det 17. århundrede sammenlignet
Aoife Daly, Dendro.dk
To skibsvrag blev for nylig fundet, den ene ved mundingen af ​​Elben i det nordlige Tyskland, den anden ved den irske vestkyst. Den dendrokronologiske analyse har vist, at begge skibe er fra omkring 1620’erne, men bortset fra det, er de to meget anderledes.
Mens proveniensbestemmelsen af tømmeret brugt til Elbevraget viser at træerne voksede i Schleswig-Holstein, Nordtyskland, er skibets store last af egetømmer lavet af træer som stammer fra den sydlige Østersø. Skibet fra Irland er af en helt anden karakter.
I dette foredrag vil jeg præsentere de dendrokronologiske og vedanatomiske analyser af disse to samtidige vrag og de forskellige verdener, som de repræsenterer.
 

Flere hundrede prøver. Hvad betyder det? Dendrokronologiske undersøgelser af prøver fra udgravning i Århus, Clemensborg
Claudia Baittinger & Niels Bonde, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
En dendrokronologisk undersøgelse, hvor der indgår mere end 200 prøver fra samme lokalitet, er sjælden. Her fremlægges resultater fra de omfattende undersøgelser i forbindelse med arkæologiske udgravninger ved frilæggelsen af Åen i Århus, Clemensborg samt disses bidrag til byens historie. Hvornår blev tømmeret anvendt, og hvor kom det fra?
 

300 hektar undersøges på atomart niveau - Naturvidenskabelig arkæologi ved forundersøgelserne for Femern-forbindelsen
Bente Philipsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
På Lollands sydkyst åbnes et næsten 300 hektar stort vindue til fortiden, når Museum Lolland-Falster undersøger arealerne for det kommende tunnelbyggeri til den faste Femern-forbindelse. Det gør det muligt at undersøge et helt landskab og menneskenes relation med landskabet gennem tiden. De mange fund fra forskellige perioder og de ualmindeligt gode bevaringsforhold for organisk materiale skaber et stort potentiale for naturvidenskabelig arkæologi. Jeg vil give et overblik over nogle af de naturvidenskabelige metoder, der bliver brugt eller kan bruges ved Femern-projektet, og komme ind på mange af de spørgsmål, der opstår undervejs: Hvordan sikrer man en konsistent naturvidenskabelig strategi, når 50 arkæologer arbejder fordelt på flere udgravninger? Hvordan sørger man for, at prøverne bliver udtaget og opbevaret, så det passer til kravene fra de forskellige metoder? Hvad skal man indsamle til fremtidige forskningsprojekter? Til sidst viser jeg nogle af de første resultater af de forskellige metoder.
 

Grubekeramikkens kontakter over Kattegat - naturvidenskabens muligheder og udfordringer
Bente Philipsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
I september 2014 starter et stort tværfagligt forskningsprojekt om grubekeramikken på Djursland og i Sverige: ”CONTACT. The Pitted Ware Phenomenon in Djursland and Maritime Relations Across the Kattegat in the Middle Neolithic”. Jeg vil præsentere den naturvidenskabelige side af projektet og berette om vores kulstof-14-dateringsstrategi.
Den grubekeramiske kultur er et enestående fænomen i danmarkshistorien. Efter introduktionen af agerbruget for 6000 år siden har der været en næsten kontinuerlig udvikling og intensivering imod vore dages industrialiserede landbrug. Men kun næsten - for 5000 år siden gik befolkningen i Kattegat-området tilbage til fortidens jagt og fangst. Denne nye kultur kaldes grubekeramisk kultur efter deres karakteristiske lerkar.  Sæljagten blev intensiveret, og landbruget blev opgivet helt eller delvist, tusind år efter dens introduktion.
For at forstå, hvor grubekeramikken kom fra og hvordan kontakterne over Kattegat forløb, skal man have præcise og pålidelige dateringer fra mange bopladser. På nogle pladser er det eneste daterbare materiale madskorper på keramik. Man kan være sikker på, at akvatiske ressourcer som fisk, skaldyr og havpattedyr blev tilberedt i lerkarrene. Derfor vil reservoireffekter vanskeliggøre kulstof-14 datering af keramikken. En del af projektet er derfor kvantificering af reservoireffekter i grubekeramikkens madskorper. Målinger af stabile kulstof- og kvælstofisotoper vil sammen med kulstof-14 datering af moderne prøver hjælper at korrigere dateringerne for reservoireffekter.
 

Ny metode til at bestemme proveniens af brændte ben -en hel nye verden af muligheder
Af Karin Margarita Frei (Nationalmuseet), Lise Harvig og Niels Lynnerup (Københavns Universitet)

Strontiumisotoper i tandemalje fra fortidens mennesker kan afsløre hvor disse individer voksede op. Dermed er tandemaljen en vigtig informationskilde. Men i mange forhistoriske begravelser indgår kremering som en del af begravelsesritualet og selvom strontium bevarer sin oprindelige biologiske, isotopiske sammensætning, selv ved meget høje temperaturer, er tandemalje sjældent bevaret eller svært at identificere i brandgrave og urnebegravelser. Til gengæld kan en fra kraniets mest massive knogler, pars petrosa, ofte findes. I denne knogle findes særligt knoglevæv, som især dannes i den tidlige barnealder og som ikke senere ændres. Dermed burde strontium niveauet i pars petrosa afspejle opvæksten, ligesom tandemalje. Dette har vi eftervist ved at måle strontium både i tandemalje og i knoglevævet. Derefter har vi benyttet metoden på brændte ben fra en fynsk gravplads og kunne påvise at 2 ud af 8 undersøgte urnegrave havde rummede knoglerne af individer, der var vokset op andetsteds. For første gang kan brændte ben således gøres til genstand for proveniensanalyser.
 

Using NPP’s in fossil landscapes to investigate prehistoric land utilization
Renée Enevold, Pollen analysis, Dept. of Archaeological Science and Conservation, Moesgaard Museum
The reconstruction of past environments is of profound importance to understand the past and present changes in biodiversity, system resilience and tipping points, ecological cycles and
ultimately how humans manage the natural world. Extending environmental history beyond the period covered by historical records can only be achieved by analysis of “natural archives” (e.g.
lake or marine sediments, peat bogs, archaeological strata). These archives are also crucial when the aim is to document human impact on natural ecosystems and pre-disturbance baseline
conditions. The method can also be applied to more specific archaeological contexts. Besides, through palaeo-ecological reconstructions based on the investigations of burial material it becomes
possible to clarify many problems concerning such matters as culture, traditions, ritual and burial season. Amongst the biological tracers for reconstructing past environments, the use of non-pollen
palynomorphs (NPP's, i.e. microscopic remains of algae, fungi, invertebrates and other organisms) has many advantages over standard palaeo-environmental proxies when the aim is to approach the prehistoric land utilization. Spores of coprophilous fungi, for instance, reflect the grazing of wild and domesticated animals and give us knowledge of past resources. Spores of other fungi indicate
the presence of host plants and preferential substrates, or are indicators of fires, diseases, or soil,erosion. Remains of parasitic eggs provide certain indicators of human and animal health.
NPP-analysis will provide additional information to the archaeological context but remain rarely, used in archaeological science however.