NatArk Seminar 2021
 

NatArk inviterer til et heldags seminar. Dette års seminar hedder "Nye forskningsresultater på dansk materiale" og fokuserer på naturvidenskabelige analyser og resultater indenfor de seneste to år.  

Der er lagt op til en spændende dag og mulighed for gode faglige diskussioner. Alle interesserede er velkomne.
 
 
 
Dato: 8. oktober 2021
Tid: 9-17
Sted: Københavns Universitet
 

Abstracts         
 CONTACT-projektet: Konception og resultater af et interdisciplinært forskningsprojekt
Lutz Klassen, Museum Østjylland
 
Med støtte fra VELUX Fonden har Museum Østjylland i samarbejde med en række institutioner i ind- og udland i årene 2014 til 2019 gennemført CONTACT-projektet, hvis formål var at belyse den
grubekeramiske kultur på Djursland og dens baggrund. Kulturen er særpræget blandt Danmarks neolitiske kulturer ved at være kendetegnet ved en delvis tilbagevenden til jagt – især på sæler –
fremfor husdyrhold. Kulturens rødder findes i Sverige. Dens økonomi og kontakter over Kattegat var derfor blandt hovedemnerne i projektet. Oplægget vil give et kort rids over tankerne bag projektkonceptionen,
især valget af forskellige naturvidenskabelige metoder til belysning af problemstillingen, samt hovedresultaterne.
 
Tollundmandens sidste måltid – nye analyser af hans tarmindhold
Nina Helt Nielsen, Museum Silkeborg
 
SPIN – Species by Proteome INvestigation
Patrick Leopold Rüther, NNF Center for Protein Research, Københavns Universitet
 
Mælk og Ost i tidlig Neolitikum
Bente Philippsen, Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi
 
Projektet NeoDairy ved Nationalmuseet undersøger det tidligste landbrug og mælkeproduktionen i Sydskandinavien. Vi ved fra knoglefund, at kvæg blev introduceret til området i tidlig neolitikum.
Foreløbige analyser af potteskår viser, at man også meget tidligt begyndte at bruge mælken i kosten. Men befolkningen var laktose-intolerant i den tid. Derfor kunne man have forarbejdet mælken til
laktosefrie eller letfordøjelige produkter som ost eller syrnede mælkeprodukter. Tamkvæg blev altså introduceret i sammenhæng med viden om malkning og mælkeprodukter, og sandsynligvis sammen
med bakteriekulturer til mælkeprodukter. Tidligere lipidanalyser af neolitisk keramik fokuserede på bopladser ved havet og søer, hvor fiskeri og jagt stadig spillede en stor rolle. Dette sammenligner vi med
indlandsbopladser på sandjorde, som blev brugt af de tidligste bønder. Vi har lavet lipidanalyser på hundredvis af potteskår fra den tidlige tragtbægerkultur. De viser, at mælkeproduktionen var meget udbredt
på bøndernes indlandsbopladser i hele Sydskandinavien. Ved hjælp af eksperimentel arkæologi kunne vi følge hele "chaîne opératoire" fra keramikfremstilling til osteproduktion. Vi viser, at produktion af ost
med tragtbægerkulturens keramikformer var muligt, og at hverken osteløbe eller sikar er nødvendige for processen.
 
De ofrede dyr i sø og mose – nye undersøgelser af jernalderens offerskik og offeritualer
Jacob Kveiborg1, Jesper Olsen2
1Moesgaard Museum, 2 Aarhus AMS Centre (AARAMS), Aarhus Universitet
 
Jernalderens mosefund står centralt i den arkæologiske fortælling. Det gælder ikke mindst periodens mange krigsbytteofringer og moselig, såsom Grauballe, Alken Enge og Illerup Ådal. De spektakulære
fund udgør dog kun toppen af isbjerget. Sammen med disse og i selvstændige offermoser, åer og kildevæld er fundet et bredt spektrum af mindre spektakulære genstande i form af hverdagsting – heriblandt 
knogler fra dyr. Fundomstændighederne, sammensætningen og behandlingen af genstandene indikerer, at der ikke er tale om tilfældige deponeringer af affald og døde dyr. Fundene tolkes derfor, i lighed med
krigsbytteofringer og moselig, som resultatet af rituelle, religiøse handlinger. På trods af flere forsøg, er det endnu ikke lykkedes på tilfredsstillende vis at komme bag om generelle kategoriseringer af de disse offerfund.
Dette skyldes først og fremmest, at hovedparten af fundene er indsamlet før introduktionen af moderne naturvidenskabelige analysemetoder, herunder 14C-datering. Vores viden om offerskikkens kronologiske dybde,
de ofrede genstandes indbyrdes samhørighed og dermed de enkelte offermosers dynamik er derfor mangelfuld. Disse udfordringer bliver særligt tydelige, når det kommer til deponeringer af husdyr, idet de ikke kan
dateres ad typologiens vej i modsætning til lerkar, smykker og våben. Oplægget præsenterer de foreløbige resultater af et netop afsluttet projekt, hvorigennem vi har 14C-dateret en lang række dyr fra nøje
udvalgte offerfund – herunder flere ikoniske moser, såsom Bukkerup, Rislev og Hedelisker. Projektet er støtte af Kulturministeriets Forskningsudvalg og Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond.
 
Into the fire: Investigating the introduction of cremation to Nordic Bronze Age Denmark
Samantha S. Reiter1*, Niels Algreen Møller2, Bjarne Henning Nielsen3, Jens-Henrik Bech2, Anne-Louise Haack Olsen2, Marie Louise Schjellerup Jørkov4, Flemming Kaul5, Ulla Mannering5 and Karin M. Frei1
1The National Museum of Denmark, 2 Museum Thy, 3Vesthimmerlands Museum, 4Copenhagen University, 5The National Museum of Denmark.
Changes in funerary practices are key to the understanding of social transformations of past societies. Over the course of the Nordic Bronze Age, funerary practices changed from inhumation to cremation.
The aim of this study is to shed light on this fundamental change through a cross-examination of archaeometric provenance data and archaeological discussions of the context and layouts of early cremation graves.
To this end, we conducted 19 new provenance analyses of strontium isotopes from Early Nordic Bronze age contexts in Thisted County and Zealand and Late Bronze Age contexts from Thisted County and Vesthimmerland (Denmark).
These data are subsequently compared with data from other extant relevant studies, including those from Late Bronze Age Fraugde on the Danish island of Fyn. Overall, the variations within our provenience data suggest that
the integration and establishment of cremation may not have had a one-to-one relationship with in-migration to Nordic Bronze Age Denmark. Moreover, there seems to be no single blanket scenario which dictated the uptake of cremation
as a practice within this part of Southern Scandinavia. By addressing habitus in relation to the deposition of cremations as juxtaposed with these provenance data¸ we hypothesize several potential pathways for the uptake of cremation as a
new cultural practice within the Danish Nordic Bronze Age and suggest that this may have been a highly individual process, whose tempo may have been dictated by the specificities of the region(s) concerned.
 
Nordboerne på Grønland: Fra liv til død – og tilbage igen
Dorthe Dangvard Pedersen¹, Jette Arneborg², Niels Lynnerup¹
¹ Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, KU, ² Nationalmuseet
 
Vi har estimeret den norrøne populationsstørrelse i Innoqquassaaq området i Grønland for perioden ca. 1100 – 1350 AD. Udgangspunktet var en antropologisk-arkæologisk analyse af kirkegården. Vi anslår at over
kirkegårdens funktionsperiode på ca 265 år blev mellem 156 og 810 individer gravlagt, svarende til en dengang levende population på mellem 25 og 33 individer på et givent tidspunkt, svarende til ca. 3 - 4 gårde.
Specifikt tager beregningerne udgangspunkt i det arkæologisk udgravede areal, og de antropologiske fund. Præsentationen vil fokusere på metoderne, og på de problemer og forbehold, der må tages, når man
søger at ”rekonstruere” en tidligere befolkningsstørrelse ud fra de fundne døde. Omvendt viser vi, at det er vigtigt at søge konsistens mellem gravfundne i kirkegårde og arkæologiske vurderinger af bebyggelser,
herunder vurderer om større divergenser kan skyldes emi/immigration eller andre forhold.
 
Det er ”ægge” helt dårligt!
Renée Enevold, Moesgaard Museum
Noget af det nye i palynologien er NPP (non-pollen palynomorf) -analyse, som i bund og grund er en udvidelse af palynomorf-repertoiret til tolkning af bl.a. arkæologiske kontekster, funktioner og hændelser.
En af de palynomorf-grupper, der har vist sig særligt nyttig, er parasit-æggene. De er især fundet i koprolitter, maveindhold og latriner. Parasitæg-analyse er ikke noget helt nyt. Der fremlægges dog her en ny
og anderledes proces, hvor æggene lokaliseres i forbindelse med en NPP-analyse.  I dette oplæg vil prøvetagning, præparation og andre dele af metoden blive opsummeret, og forskellige interessante og helt
nye cases vil blive præsenteret.
 
Rav Revisited
Anna K.E. Tjelldén, Moesgaard Museum
I en årrække fra begyndelsen af 1900 og ca. 60 år frem har man i bred udstrækning anvendt et middel til konservering af arkæologisk rav, der på sigt har vist sig at være fatal for genstandene.
Man imprægnerede ravperler med en blanding af glycerin og gelatine, hvilket med tiden medfører en langsom men uundgåelig “opkrølning” af ravets overflade, hvorved perlen fragmenterer og smuldrer helt.
Moesgaard Museum har fra SLKS´s pulje til Samlingsvaretagelse modtaget en bevilling til omkonservering af godt 800 ravperler fra vores stenaldersamling. Projektets formål var at finde den bedst egnede
metode til at fjerne glycerin/gelatinen, lægge perlernes overflade på plads og stabilisere/sikre dem igen. Herudover er der i samarbejde med kemikere fra Aarhus Universitet fundet en skånsom og hurtig metode
til at detektere gelatine i ravperler, da der sjældent foreligger dokumentation om konserveringsmetode. 
 
De dødes ejendele- om systematiske analyser af gravfund.
Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry
 
Damhus-skatten: første resultater fra elementær analyse og blyisotopanalyse.
Thomas Birch1, Helle Horsnæs2, Claus Feveile3, Mahir Hrnjíc4, Jens Christiansen, Moesgaard5, Søren Sindbæk4
1Moesgaard Museum, 2Nationalmuseet, 3Sydvestjyske Museer, 4Aarhus Universitet, 5Stockholm Universitet.
 
Indtil August 2018, var der kun 13 kendte eksemplarer af de så kaldte KG4 (kombinationsgruppe 4) mønter, hvis kendetegn er et ansigt/fremadskuende hjort (Moesgaard 2018).
Opdagelsen af Damhus-skatten, med sine 256 mønter, er således en markant tilføjelse til de tidligere kendte KG4 typer (Feveile og Moesgaard 2018). I et fælles samarbejde mellem Nationalmuseet,
Ribe Museum, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet, er femogtyve mønter blevet valgt til analyse af metal- og blyisotopkompositionerne. Resultaterne giver et indblik i prægningsteknologien og
oprindelsen af det sølv, der blev brugt til at præge Damhus-mønterne.