Fræer foden og skoen blev fundet i en mose i 1842 og er fra ældre jernalder. Skoen består af et enkelt stykke skind uden sål. Skoen er foldet rundt om foden og holdt på plads af lædersnører. Inde i skoen er der foer. Som ofte for moselig er foden og skoen nu helt udtørret og hård, dvs. at man kan ikke lige trække skoen af foden. I stedet er foden og skoen blevet CT-skannet og ved efterfølgende billedbehandling er de forskellige strukturer adskilt fra hinanden.
I animationen kan man først se hele skoen, så foden med foer, alene foden, og tilsidst også en ”dissektion” af foden, der viser muskelsener og fodknoglerne. Hælknoglen kunne efterfølgende opmåles og de viste, at foden sandsynligvis er af en mand.
CT-skanning er først og fremmest en medicinsk undersøgelsesmetode, der bygger på røntgenstråler. Derved kan man se ”inden i” emnet, der skannes. Umiddelbart leverer CT-skanneren er mængde billedsnit af emnet, som blev emnet skiveskåret, og disse snit eller ”slices” kan så efterfølgende bearbejdes og samles som det ses på animationen.
CT-skanningen og billedbehandlingen er udført ved Antropologisk Laboratorium.
Link til Nationalmuseet: http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/livet-i-oldtiden/hvordan-gik-de-klaedt/aeldre-jernalders-dragter/aeldre-jernalders-sko/